Fornland præsenterer

Evalds
sagn

1843 · 1929

Evald Tang Kristensen rejste Jylland tyndt for at skrive folkets fortællinger ned, før de forsvandt. 900 af hans sagn står nu på Fornlands kort, med fortællernes egne ord, deres portrætter, og Danmark som det så ud da historierne blev fortalt.

Evald Tang Kristensen i felten med bowlerhat, paraply og indsamlingstaske
Evald Tang Kristensen. Det Kgl. Bibliotek, fri af ophavsret.
Evald Tang Kristensen som yngre, portræt gengivet i tidsskriftet Folk-Lore 1898
Portræt gengivet i Folk-Lore, 1898. Public domain.
01

Manden med tasken

Evald Tang Kristensen blev født i Thorsager på Djursland i 1843 og var landsbylærer i Jylland, da han som ung mand begyndte at skrive ned hvad folk omkring ham fortalte. Han blev ved i mere end tres år, til fods og med toget, med papir og blyant i tasken, og efterlod en af de største folkemindesamlinger nogen enkeltperson har skabt.

Han opsøgte de fattigste sogne og de ældste fortællere, for det var dér de gamle historier levede endnu. Og han skrev dem ned som de blev sagt, ikke som de burde lyde, hvilket er grunden til at samlingen den dag i dag regnes blandt Europas vigtigste.

1843
Født i Thorsager på Djursland
1867
De første optegnelser, som ung lærer i Gjellerup
1887-1898
De fjorten rejser til de fem meddelere, som kan følges på Fornland
1892-1901
Danske sagn I-VII udkommer
1895
Peter Olsen fotograferer de fem
1928-1939
Danske sagn, Ny Række
1929
Dør i Mølholm ved Vejle, 86 år gammel
02

Samlingen i tal

900sagn på kortet, hvert med sin fulde tekst
431dateret til indsamlingsåret, 1887-1898
294meddelere bag de 900 sagn, hvoraf fem bærer alle de daterede
14indsamlingsrejser, efter rejsefortegnelsens egne datoer
831sagn med datidens sogn, herred og amt
64.068kortblade-udsnit fra 1842-1899 under sagnene

Hvert tal er målt, dateret og reproduceret to gange før det står her. Metoden er beskrevet i Fornlands om-sektion på kortet.

Udsnit af de høje målebordsblade over Djursland, håndtegnet 1800-talskort med marker, skove og Kalø Vig
03

Kortet anno 1890

Sagnene vises på de høje målebordsblade, Danmark opmålt og håndtegnet 1842-1899. Hver gård, hver mark, hver hulvej som fortællerne kendte dem.

Datidens jernbanenet er tegnet ind, strækning for strækning med åbningsår, så man ser de skinner Tang Kristensen selv rejste på. Færgerne stiplet.

Tænd og sluk det gamle kort med ét tryk, direkte i appen, når sagnlaget er åbent.

Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Danske målebordsblade. Jernbaner: C. Fertner, KU, CC BY.

04

De fem han vendte tilbage til

Tang Kristensen skrev ned hjemme hos folk, og de folk kaldte han sine meddelere. Dansk Folkemindesamling regner med omkring 6.500 i alt, og godt 3.000 af dem opsøgte han selv. De 900 sagn på Fornland kommer fra 294 meddelere, og 213 af de 294 står for ét eneste sagn.

Fem gør ikke. De bærer 434 af sagnene og hver eneste af de 431 der kan dateres, fordi det var dem han rejste tilbage til år efter år, og i 1895 tog han fotografen Peter Olsen med for at portrættere dem. Klik på et portræt og stå ved meddelerens hjem på det gamle kort.

Portrætter: Peter Olsen, 1895. Public domain.

Udsnit af de høje målebordsblade over Himmerland med Rold Skov, Bitte Jens Kristensens egn
05

Det fortalte og det trykte

Tang Kristensen skrev i feltdagbogen mens fortælleren talte, og redigerede bagefter teksten til tryk. På Fornland kan begge lag læses side om side for 431 af sagnene, det fortalte ord og den trykte tekst, sammen med hans egne emnerubrikker, de videnskabelige noter og henvisningen til det trykte bind.

Der var en hun bandt hendes ene Ben i Vejret …

Feltdagbogen, som ordene faldt · Bitte Jens Kristensen, Ersted

Hvert sagn bærer også en ærlig varedeklaration: hvor sikkert teksten hører til sit punkt på kortet, og hvor fast året er kendt. Det der er målt, står som målt, og det der er usikkert, siger det selv.

Titelbladene fra de åbne scanninger på Internet Archive. Klik og læs bindene i deres helhed.

06

Kilder og kreditering

  • SagnkorpusetEvald Tang Kristensen Collection, digitaliseret af Timothy R. Tangherlini m.fl., UCLA/UC Berkeley. Nexus2.
  • Historisk kortgrundlagHøje målebordsblade 1842-1899. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Danske målebordsblade.
  • Datidens inddelingSogne, herreder og amter fra DigDag, Rigsarkivet, CC BY 4.0.
  • Jernbanenettet 1887-1898Christian Fertner, Københavns Universitet, CC BY.
  • PortrætterTang Kristensen: Det Kgl. Bibliotek, fri af ophavsret. Fortællerne: Peter Olsen, 1895, public domain.
  • De trykte bindDanske sagn I, II, III og V som åbne scanninger på Internet Archive.