Ringkøbing

Kulturmiljø in Denmark

Kulturmiljøet i Ringkøbings bymidte fremstår som en særegen historisk helhed med et særligt egnsspecifikt præg, der i høj grad skyldes de usædvanligt mange røde teglstenshuse med hvidkalkede gesimser og andre detaljer samt det nogenlunde regelmæssige gadenet med lange gadeforløb vinkelret på kysten. De mange grundmurede huse vidner om langvarige handelsforbindelser til Sønderjylland og Friesland. Byen er en af de få danske vestvendte købstæder med adgang til Vesterhavet, og dens begrænsede størrelse fortæller om, at Vestjylland var det område i Danmark, hvor der var længst afstand mellem byerne. Her satte landbrugets begrænsede overskud, den sandede jord og vejene, der langt op i 1800-tallet blot var hjulspor, en snæver grænse for, hvor mange købstæder der var behov for. Desuden gav Vesterhavet ikke mange muligheder for anlæggelse af havne før introduktionen af jernbeton og moderne ingeniørvidenskab. Som de øvrige få ældre byer nær Vesterhavet lå Ringkøbing i læ for havet. Den har fra middelalderen fungeret som udskibningshavn for et større omend tyndt befolket opland.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
56.09°N, 8.25°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.