Blidstrup

Kulturmiljø in Denmark

19. Blidstrup Kulturmiljøet er afgrænset som vist på kort. Kulturmiljøets hovedtræk Landskabet omkring Blidstrup er overvejende jævnt bølget og skovløst. Blidstrups hovedbygning er beliggende mellem to sydgående vandløb, ud til hvilke landsbyen Emb ligger mod vest og afbyggergården Moutrup mod øst. Hovedbygningens trefløjede anlæg med et noget slotsagtigt udtryk dominerer den øvrige, mere ydmyge bebyggelse i området. En ungdomsskole har til huse i bygningen samt i det senere opførte anlæg med en uheldig sammenbygning med den flotte hovedbygning. Nordvest for Blidstrup ligger en lille romansk kirke med gotisk tårn, der danner den vestlige afslutning på bebyggelsen omkring hovedbygningen. Fra kirken er der udsigt til den lavere liggende, slyngede landsby Emb ved det vestlige åløb. Mod sydvest ligger den store, imponerende afbyggergård Moutrup, hvis senere placering er flyttet et stykke væk fra Moutrup Å, som det oprindelige anlæg lå ud til.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
56.72°N, 8.71°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.