Reersø Huse

Kulturmiljø in Denmark

Som navnet antyder, består bebyggelsen af huse. En del af husene ses allerede omkring 1800, hvor de ligger regelmæssigt langs en nordsyd gående vej, der fører til Sakskøbing. I løbet af 1800-tallet anlægges der flere huse, og Reersø Huse får sin maksimale udstrækning i denne periode. Et af Krenkerups huse Der er ikke sket væsentlige ændringer i kulturmiljøet. Byggeriet langs med den nordsyd gående landevej daterer sig til anden halvdel af 1800-tallet og frem. I struktur og opstaldning har de et tydeligt sammenfald med det byggeri, som Krenkerup igangsatte fra midten af århundredet, efter tegninger af arkitekt Ove Petersen, til betjente, landarbejdere og skovpersonale. Der er i tidens løb sket mindre ændringer i husrækken uden at det bryder sammenhængen med resten af Krenkerups huse. Det fornemt udførte hus først i rækken nærmest Sakskøbing har uden tvivl fået en særskilt behandling for at signalere for landevejens passerende, at området var underlagt Krenkerup.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
54.79°N, 11.64°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.