Bøtø Flyveplads

Kulturmiljø in Denmark

Før 2. Verdenskrig var der en svæveflyveplads i Bøtø Nor, og her anlagde det tyske „Luftwaffe“ i de sidste krigsår en flyveplads, der indgik i forsvaret af det nordtyske luftrum. Ifølge bevarede kort på Museet Falsters Minder strakte anlægget sig fra den nuværende Valmuevej til nordenden af Bøtøskoven. Startog landingsbanen lå vest for og parallelt med den nuværende Bøtø Ringvej. Parallelt med startog landingsbanen var der anlagt et system af jordvolde som beskyttelse af opmarcherede fly og køretøjer, en vestlig række langs den nuværende Lævej og en østlig langs østsiden af Bøtøvej, samt en kortere række i nordkanten af Bøtø-skoven. Mellem disse og startbanen lå forskellige betonstillinger, og langs Lævej skal der endnu være bevaret rester af maskingeværstillinger. Størsteparten af disse anlæg må formodes at være udslettet af den senere tilkomne sommerhusbebyggelse, men i den nordlige del af Bøtøskoven findes der endnu bevarede rester af de jordanlæg, der blev anlagt for at beskytte fly og køretøjer. Dels som jordvolde og som indgravninger i klitterne, dels i form af den befæstede P-plads nord for Bøtøskoven, der formentlig er anlagt som opmarchområde for Bøtø Flyveplads.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
54.64°N, 11.96°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.