Nørre Vedby Grusgrav

Kulturmiljø in Denmark

FALSTERS STØRSTE grusgrav udnytter grusforekomsterne i Bavnehøj-området hvor isranden under sidste istid havde sin hovedopholdslinie Før 1800 hentede bønderne grus i en fælles grusgrav syd for Ulbjerg. Fra slutningen af 1800-tallet leverede grusgraven vejgrus til områdets sognekommuner og amtet. Efter 1960 tog udviklingen for alvor fart, da et entreprenørfirma og et asfaltfirma (nu eneejer) etablerede sig på stedet. Grusgrav. Større, aktivt grusgravsområde med stejle skrænter og adskillige søer. I forbindelse med den seneste tilladelse til råstofindvinding er det betinget, at arealerne ved grusudvindingens ophør skal udlægges som lysåbne naturområder med mulighed for rekreativ anvendelse. Bavnehøj. Ved grusgravens vestlige kant ligger en stor oldtidshøj. Med en højde på 44 meter over havet, er det Falsters højeste punkt. Veje. Den østlige del af Gårdrækkevej blev, af hensyn til grusindvindingen, nedlagt i 1972 og den nordlige del af Baunehøj-vejen er planlagt nedlagt i løbet af 1999. Sti. Som erstatning for den senest nedlagte vej er der etableret en stiforbindelse langs grusgravsområdets vestlige del. Sårbarhed Ved grusudvindingens ophør vil grusgravskomplekset være sårbart over for efterbehandling og anlæg, der i væsentlig grad vil sløre, at det er råstofudvinding der har omskabt landskabet.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
54.92°N, 11.84°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.