Berritsgård (husmandskoloni 1)
Kulturmiljø in Denmark
Husmandskolonien består af 5 brug. Den er udstykket af hovedgården Berritsgårds ejerlav. Husmandskolonien opstod ved lensafløsningen af baroniet Guldborgland i 1923, hvor man valgte af afstå jord fra Berritsgård og forpagtergården Ødegård til oprettelse af 47 husmandskolonier og 10 tillægsparceller. Ødegård er oprettet før 1840 og har været avlsgård under baroniet Guldborgland. Gården ligger på spidsen af en tange der går ind i nabosognet Majbølle. Gården har stadig samme placering, men der er sket markante ændringer i bygningsmassen. Brugene ligger regelmæssigt langs et forgrenet vejsystem. Alle brug og det tilhørende vejsystem er bevaret. De sideveje, der visse steder markerede skellet mellem de enkelte brug er forsvundet. Husmandsstederne har karakteristiske stuehuse med afvalmede tage, høje staldbygninger bagtil med trempler af træ og små gårdspladser. Husene er inspireret af stilarten “bedre byggeskik”. Selv om nogle facader er pudsede, og enkelte kviste er kommet til, er husenes oprindelige fællestræk i høj grad bevaret. Ejendommene er typisk gået i arv, og det kan være en grund til, at flere af husmandsstederne har bevaret det oprindelige ydre.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 54.83°N, 11.70°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.