Nørre Kirkeby og Bannerup

Kulturmiljø in Denmark

KIRKEN ER EN AF Falsters ældste, og der er grund til at tro, at byen har været centrum for Falsters Nørre Herred fra den tidlige middelalder - Som Sønder Kirkeby i Falsters Søndre Herred. Byen synes oprindelig at have haft syv gårde, hvoraf den ene indtil 1560 var præstegård. Efter den tid var Nørre Kirkeby annekssogn til Stadager, og præsten havde endnu en gård i Nørre Kirkeby som mensalgård. Af de oprindelige gårde er de fire bevaret på deres oprindelige plads, og skolen ligger på den femte gårds plads. Dette gør, sammen med kirken og gadekæret, Nørre Kirkeby til en by, der har bevaret sit oprindelige præg. Den yderst begrænsede bebyggelsesmæssige ekspansion afspejles dels i et par nyere huse øst for kirken (Nørre Kirkebyvej 10 - 14) dels i de tre flyttede gårde (Nykøbingvej 53, 55 og 64) samt i den husrække, der ved århundredeskiftet voksede frem langs landevejen vest for byen (Nykøbingvej 74 - 90). I den tidlige middelalder foregik ekspansionen fra Nørre Kirkeby østpå, hvor Bannerup og Ravnstrup, før 1250, opstod som udflytterbyer. Bannerup udmærker sig ved, at dens oprindelige fire gårde ligger præcis på samme plads som i 1799, og sandsynligvis tidligere, idet byen siden 1610 vides at have haft fire gårde. Ved udskiftningen 1799 blev gårdene liggende i byen. Efter 1848 er byens sydøstligste gårde blevet delt og gården „Toftegård“ opført i ejerlavets sydligste del. Nørre Ki

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
54.87°N, 11.87°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.