Skamstrup. Landsby

Kulturmiljø in Denmark

Byen er en langstrakt rækkeby med mange åbne grønninger og med flere tydelige bebyggelseslag. Her har været en mindre, middelalderlig hovedgård, på hvis voldsted vindmøllen senere er opført. Til det ældste bebyggelseslag hører også den middelalderlige sognekirke, der ligger højt nordligt i byen tæt sammen med præstegården (fra 1858) og skolen, der begge har hvidkalkede bygninger. De tilbageværende 6-7 uudflyttede gårde (22 gårde i 1682) ligger lidt tilbagetrukket fra bygaden. Nærmest gaden ligger en ret tæt bebyggelse af huse, som også i et vist omfang udfylder pladserne efter de udflyttede gårde. Husene repræsenterer mange byggeperioder, fra ældre gadehuse til "aftægtsvillaer" fra perioden ca. 1910-40. På en af grønningerne sydligt i byen ved gadekæret ligger forsamlingshuset "Heimdal" (ca 1890), mens andelsmejeriet fra 1926 i "Bedre Byggeskik" ligger i byens nordøstlige udkant. Vindmøllen på Gerrebjerg udvidedes med en brødfabrik i selve byen.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
55.62°N, 11.49°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.