Rødkærsbro
Kulturmiljø in Denmark
Opstod som stationsby ved anlæggelsen af jernbanestrækningen Viborg-Langå i 1863. Byen er senere vokset frem på begge sider af jernbanen, og på hver side ses tydelige stationsbytræk i arkitekturen omkring hovedgaden. På sydsiden ligger den højeste bebyggelse samt mejeriet, mens der på nordsiden findes station, købmand, kro samt oprindelige villakvarterer. I Rødkærsbro er stationsbyens struktur og arkitektur tydeligt aflæselig og byen har bevaret en høj grad af integritet. Bebyggelsen rummer flere fortællende elementer og er generelt velholdt. Selve stationen opleves særskilt fra det øvrige miljø, da den ligger skjult af ældreboliger. Rødkærsbro udpeges som værdifuldt kulturmiljø, da byens oprindelse og udvikling som stationsby let kan aflæses i miljøet, hvilket sikrer en høj kulturhistorisk værdi. Stationsbygningen rummer mange arkitektoniske kvaliteter, men trænger til en restaurering.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 56.35°N, 9.50°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.