Daugbjerg
Kulturmiljø in Denmark
Daugbjergs historie er stærkt præget af kalkbrydningen, der har foregået siden 1100-tallet. Nord for byen findes Daugbjerg kalkgruber, der har efterladt spor efter åbne kalkbrud i kulturmiljøet. I 1791 brændte det meste af Daugbjerg, men flere gårde omkring møllen er fortsat bevaret. Desuden findes flere funktionsbygninger og en minilandsby viser Daugbjergs storhedstid fra før branden. Kirken er en anselig middelalderkirke, markant beliggende på en banke ved den østlige kant af en moræneflade. Kirken er omgivet af træer, der til en vis grad dækker for indblikket, især fra vest. Udtynding af træbevoksningen vest for kirken ville forbedre indblikket fra landevejen betydeligt. Kulturmiljøet har mange fortællende elementer, der understreger vigtigheden af Daugbjerg i forbindelse med kalkbrydningen. Miljøet er stærkest omkring møllen med smedje og flere større gårde. Desuden har byen mejeri og forsamlingshus, der beretter om andelstiden, hvor kalkbrydningen var ophørt i Daugbjerg. Historien om kalkbrydningen fortælles i Mønsted kalkgruber, men i Daugbjerg er historien også synlig, hvor navnlig de åbne brud og den nordlige del af landsbyen kan supplere den eksisterende fortælling.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 56.44°N, 9.13°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.