Vester Egede

Kulturmiljø in Denmark

Værdifuldt kulturmiljø - Vester Egede er en landsby med kirke, præstegård, tidl. skole og tinghus, der alle er koncentreret omkring kirken. Herudover ses flere større gårde og mindre landhuse. Byen har tidl. hørt under Gisselfeld, og de ejer fortsat de fleste af byens bygninger samt jorden omkring. Gisselfeld ejede kirken indtil april 1914. Landsbyen er helstøbt og velbevaret med tydeligt præg af Gisselfeld. De ældre gårde og huse er i ”Gisselfeld-stil” med bindingsværk, stråtag og kalksten. Gårdene er trukket tilbage, mens husene ligger ud til vejen. Det åbne land omkring byen er en stor værdi og understreger fortætningen omkring Birkedommervej. Vester Egede er fortsat præget af Gisselfeld, der sikrer bevaring og vedligehold af deres bygninger. Der er udarbejdet en landsbyanalyse, som peger på en sikring af de åbne arealer og fraråder huludfyldninger og nyere ikke tilpasset arkitektur. Analysen foreslår en udarbejdelse af en lokalplan med bevarende bestemmelser.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
55.27°N, 11.97°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.