Valby
Kulturmiljø in Denmark
Ejerlav er et kulturmiljø, der repræsenterer kontinuitet i de agrare perioder i ågaflen mellem Tobro Å/Sigers Å og Tannemose Å. Ved Sigerbro og Kurrebro har der været opdæmninger, hvor der har ligget vandmøller i 1500tallet. I middelalderen var jorden i Valby Hegn delt mellem fem landsbyer omkring skoven – Laugø, Sletelte, Hemmingstrup, Valby og Nejlinge. Her blev der bl.a. gravet tørv. Spredt i det åbne landskab voksede store træer. Valby betyder »byen på sletten«. Navnet henviser til det åbne område omkring landsbyen og som tidligere skilte sig ud fra de store omliggende skovområder. Valby ejerlav er et af få autentiske, strukturelt bevarede middelalderlandsbyer med forte og dyrkningsflade. Valby landsby (selvstændig udpegning) Valby er en forteby i landskabet vest for Valby Hegn. Valbys by-endelse angiver, at landsbyen kan føres tilbage til vikingetiden, hvilket bekræftes af bopladsfund fra vikingetiden nær kirken. Valby Kirke er ligesom kirkerne i Vejby og Esbønderup opført af Helsingborg sandsten i begyndelsen af 1100-tallet. Der er påfaldende anglo-normanniske træk i arkitekturen, ligesom i Skåne på samme tid. Lighedstræk mellem Valby Kirke og den større Vejby Kirke tyder på samme bygherre. Gennem middelalderen var Valby med 18 gårde en af områdets større byer. Valby var samtidig en betydningsfuld by, idet landsbyen var mødestedet for Retten (Herredstinget), som blev hold
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 56.06°N, 12.21°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.