Teglværk

Kulturmiljø in Denmark

Den lerog grusholdige jord og de store skovområder i Allerødområdet tiltrak teglværker og træindustri i 1870'erne, og en stor del af egnens befolkning gik fra at arbejde i landbruget til at arbejde på teglværkerne og i træindustrien. Kulturarven er velbevaret fra denne tid og er særlig for kommunens historie. Et af de særlige kulturhistoriske kendetegn fra teglværksindustrien er tipvognssporene (også kaldet lerspor), hvor der fra lergravene blev transporteret ler til de gamle teglværker. Resterne af de to teglværker, Allerød Teglværk og Blovstrød Teglværk, med tilhørende arbejderboliger, er sammen med lergravenes og grusgravenes kulturhistoriske landskabsaftegninger værdifulde kulturmiljøer. Træindustrien havde stor betydning for Allerød med flere savværker og møbelindustrier. Specielt Fritz Hansen A/S har været fremtrædende med mange ansatte og en stor eksport. Foruden Fritz Hansen, som stadig eksisterer, var Grum-Schwensens Radiokabinetfabrik en større virksomhed, og der er tradition for gode møbelsnedkere, hvilket har tiltrukket virksomheder som blandt andet P.P. Møbler. Et kulturminde er i denne forbindelse en mindesten i Geddemosen for Christian E. Hansen, der var søn af grundlæggeren af Fritz Hansen.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
55.86°N, 12.38°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.