Jægersborg Dyrehave
Kulturmiljø in Denmark
I sommeren 2015 blev Jægersborg Dyrehave optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste som et enestående eksempel på enevældens jagtlandskaber i perioden 1680 til 1777. De Nordsjællandske parforcejagt-landskaber omfatter Gribskov, Store Dyrehave samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, og har oprindeligt været et unikt sammenhængende jagtområde for kongen. Det karakteristiske stjerneformede net af jagtstier er kendetegnende for disse storslåede landskaber. På luftfotos ses tydeligt de lange, lige stier, som Christian 5. benyttede til sine parforce-jagter. Sigtelinjer fra Eremitageslottet Der er indgået aftale mellem staten (v. Jægersborg Skovdistrikt) og Lyngby-Taarbæk Kommune om at friholde sigtelinjer fra Eremitageslottet mod vest over de bebyggede områder i Lundtofte og Hjortekær. Historiske dokumenter henviser til kort fra 1956, men det formodes, at selve aftalen er indgået tidligere. Aftalen er bekræftet i 1985 og senest genbekræftet af staten i 2011. Hovedindholdet i aftalen er, at nyt byggeri i et nærmere bestemt område ikke skal kunne ses fra slotstrappen i øjenhøjde (152 cm). Retsgrundlaget er gældende kommuneplan og lokalplaner. Fortolkningsgrundlaget er underliggende landinspektøropmåling fra 1985 og senere opmålinger.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 55.79°N, 12.57°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.