Store Vildmose
Kulturmiljø in Denmark
Landbrugsmiljø/industri Beskrivelse Store Vildmose er en højmose på omkring 50 km2, hvor størstedelen i dag er opdyrket. Store Vildmose udgør et stort, fladt landskab med lige vejsystemer, grøfter og kanaler og enkelte spredte bebyggelser, herunder Centralgården samt 19 ens staldgårde. I det sydøstlige hjørne ligger Pindstrup Mosebrug, hvis røde hovedbygninger er genopført i den oprindelige stil efter en brand i 1950’erne. Til mosebruget hører en original værkstedbygning samt tørvebane, hvorpå tørv fra råstofindvindingsområdet fragtes til fabrikken i åbne godsvogne. Resterne af den oprindelige højmose er fredet og ligger rundt om dyrkningsarealerne og mosebruget. Fortælling De spæde forsøg på kultivering af højmosen begyndte i 1800-tallet, men først med statens opkøb af jord fra 1920 kom kultiveringen for alvor i gang ved en storstilet afvanding. Gennem de næste 20 år anlagdes 400 km grøfter, 800 km drænrør og 60 km vej. Staten479 etablerede i 1935 en karantænestation for ungkvæg i kampen mod kvægtuberkulose. Centralgården blev opført og i forbindelse med den 19 ens, trelængede staldgårde. Staldgården af arkitekt K.R. Sørensen og ingeniør J.F. Engberg bestod af to parallelle, gulkalkede staldlænger, som blev forbundet med en rød lade i træ. Fra 1949 blev karantænestationen afviklet, og staldgårdenes vestlænge indrettet til beboelse, så gårdene kunne udstykkes som husmandsbrug.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 57.19°N, 9.82°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.