Dragør
Kulturmiljø in Denmark
Dragørs bymidte har et unikt helhedspræg, som kommer til udtryk i byens karakteristiske plan og byggeprincipper, hvor stort set alle huse er placeret langs de øst-vestgående gader med sydvendte haver og bygget efter den samme enkle byggeskik. Særligt kendetegnende for byen er de usædvanligt mange gulkalkede facader. Kulturmiljøet i Dragør er et eksempel på en skipperby med sin storhedstid inden for søfart i 1700- og 1800-tallet. Byen har en strategisk placering ved den sydlige indsejling til Øresund. I gade- og ejendomsstrukturen videreføres formentlig træk fra bodebebyggelsen ved middelalderens markeder. De mange forholdsvis små og ensartede huse fortæller om et samfund, hvor de fleste mænd ernærede sig ved søfart som skippere eller matroser, og mange kvinder havde en indtjening ved at væve. Byens fortælling om søfart kan blandt andet aflæses i de mange velbevarede huse fra 1700- og 1800-tallet heriblandt de såkaldte skipperhuse, kikkenborgene og havneområdet med flere ældre huse med tidligere havnefunktioner. Mens byens fremtrædende hjemmeindustri alene kan aflæses i det lille blegerhus på hjørnet af Blegerstræde og Bymandsgade foruden de åbne græsenge, der tidligere blev brugt til at blege tøj på.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 55.59°N, 12.67°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.