Historisk bymiljø Klemensker

Kulturmiljø in Denmark

Klemensker er smukt placeret i landskabet med kirken og kroen på det højeste punkt. Klemensker ligger ganske højt i landskabet med udsigt til smukke landskaber. Byen er et naturligt centrum i det omkringliggende landbrugsområde. Vest og nord for Klemensker findes sprækkedale som f.eks. Kleven, der er et naturskønt område, hvor cykelstien løber på det gamle jernbanespor, i øvrigt en af Danmarks smukkeste cykelstier. I retning nordsyd ender Maredalen i dalstrøget vest om Klemens Kirke. Ankomsten til Klemensker fra Hasle over Duebjerg er landskabelig smuk og tydeliggør byens samspil med terrænet. Umiddelbart før mødet med byen er der udsigt til en stor landskabelig slugt, hvor siloens og kirkens tårn står som fikspunkter. Opkørslen fra slugtens bund til den gamle kro flankeres af granitsteler. Fra kroen og til det sydlige parcelhusområde åbner landskabet sig med en smuk udsigt fra Klemens Storegade ned til Præstemosen. Byen afgrænses mod syd og øst af åbne landbrugsarealer, mod nord af landbrugsarealer og de fredede arealer omkring Klemens kirke, mod vest af Præstemosen og slugten ved Simblegårdsvej. Byens oprindelige centrum var på områdets højeste punkt med kirken og kroen. Senere udviklede byen sig omkring jernbanen og stationen. Byen ligger i krydset mellem nord-sydgående og vest-østgående færdselsårer, der mødes i knudepunktet omkring kirken, kroen, kornsiloen og benzintanken

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
55.17°N, 14.81°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.