Bredalsparken
Kulturmiljø in Denmark
Er en parkbebyggelse med butikstorv opført i perioden 1949-1959 mellem Hvidovrevej og Arnold Nielsens Boulevard. Arkitekt Svenn Eske Kristensen tegnede Hvidovres nye hypermoderne almennyttige boligbyggeri, som blev projekteret i samarbejde med Hvidovres Almennyttige Boligselskab, et datterselskab til Dansk Almennyttigt Boligselskab. Bredalsparken er opført på Bredalsgårdens jord. Blandt gårdens ejere var Johan Vilhelm de Neergaard, der har lagt navn til én af bebyggelsens veje, Neergaards Allé. Omkring 1890 blev der opført et nyt stuehus på Bredalsgården, der i en periode var hjem for restauratør Frederik Laurentius Feilberg, manden bag Lorry på Frederiksberg. I 1920’erne blev det omdannet til et drengehjem, der med tiden udviklede sig til den selvejende institution Børnecenter Hvidborg, der i dag ligger centralt i området. Som noget helt særligt ligger Danmarks ældste, fungerende butikstorv i Bredalsparken, og åbner området ud mod Hvidovrevej.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 55.64°N, 12.48°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.