Gammelt vejforløb ved Falsters Virke
Kulturmiljø in Denmark
Fjælebrovej har navn efter »Fjælebroen« over Tingsted Å. Vejens forløb langs den sydlige kant af det udstrakte moseområde gør det nærliggende at tolke denne vej som den vestlige adgangsvej til Falsters centrale folkeborg (se 369 – 3) og dermed som en ældgammel falstersk ”hærvej«. Kort fra 1836 og 1891 viser, at vejen havde et bugtet forløb fra »Skadekilde« til »Tresnippen”. På 1942 målebordsbladet ses, at der i den mellemliggende periode (1936-37) er sket en udretning af strækningen øst og vest for »Fjælebroen«. De afsnørede vejstrækninger anvendes nu som skovveje og parkeringspladser. I tilknytning til vejen findes en række anlæg: En stensat kilde, »Skadekilde« ved vejkrydset i Ovstrup Skov og – i skoven syd for vejen - en gammel grusgrav, anlagt før 1891. Utvivlsomt for at skaffe materialer til vejen. Øst herfor et anlæg der består af en tuja-allé og en mindesten: Minde/ om/ Hr kammerjunker Berregaard/ skovrider. Ansat i April 1862/ Søgt sin afsked 1 Oktober 1889/ Indhugget af samtlige betiente/ paa distriktet s.a.
- Type:
- Kulturmiljø
- Coordinates:
- 54.83°N, 11.94°E
Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.