Ølgod Stationsby

Kulturmiljø in Denmark

32. Ølgod Stationsby Afgrænsning Kulturmiljøet består i dag af Stationspladsen med dens bygninger – stationen, det gamle Hotel Ølgod, hjørnekaréen Stationspladsen - Nørregade samt bygningen i den vestligste ende af Stationspladsen. Den sydlige del af Jernbanegade samt Storegade øst og vest for Jernbanegade. Lægeboligen fra 1876, i dag Jernbanegade 33. Det gamle apotek fra 1903, i dag Jernbanegade 27. Det ældste posthus, i dag Jernbanegade 23. Bjergegade – især husene på den nordøstlige side inkl. det gamle Ølbryggeri. Desuden må hele vejstrukturen Jernbanegade, Storegade/Vestergade frem til kirken betragtes som en del af kulturmiljøet, da der her er ta le om den struktur, der opstår i kølvandet på stationens placering. Det samme gælder forløbet af Bjergegade. Bevaringsværdier Stationsbyen Ølgod fremtræder fortsat med den bystruktur, der blev grundlagt med jernbanens komme. Det gælder Stationspladsen med dens bygninger, samt Jernbanegade/Storegade , der forbinder den nye stationsby med det gamle centrum i Ølgod omkring kirken. Også Bjergegade kom til at forbinde de to bydele , og bebyggelsen i den nordøstlige ende af Bjergegade hører til den tidligere bebyggelse i stationsbyen.

Type:
Kulturmiljø

Coordinates:
55.81°N, 8.62°E

Explore this and over 1.8 million other heritage records on Fornland, the free map of cultural heritage across northern and central Europe.